Vinterartikeldeak
Artikler

Skal jeg have vinterdæk?

REGLER FOR VINTERDÆK OG PIGDÆK

Regler for vinterkørsel

Der er som bekendt ingen lovkrav om vinterdæk i Danmark. Endnu. Men det er der til gengæld i flere andre lande i Europa, inklusiv flere af vores nabolande. På denne side kan du se reglerne for vinterdæk og pigdæk i det meste af Europa. Det anbefales, at du læser de enkle regler igennem, før du kører på vinterferie.

DANMARK
PERSON-/VAREBIL Vinterdæk er ikke lovpligtige. Hvis monteret skal det være på alle hjul. Mindste tilladte mønsterdybde er 1,6 mm. Pigdæk er tilladt fra 1. november til 15. april. Hvis monteret skal det være på alle hjul.

SVERIGE
PERSON-/VAREBIL
Vinterdæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr* i perioden fra 1. december til 31. marts. Dette gælder også trailer/campingvogn. Dækkene skal have vinter- egenskaber, have M+S mærkning, og være godkendt på den såkaldte ”STRO-liste”. Du finder listen på www.stro.dk. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis monteret skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk.

TYSKLAND
PERSON-/VAREBIL
Vinterdæk med snefnug-symbol (3PMSF) er lovpligtige i vintervejr*. Dæk som alene har M+S mærkning må anvendes indtil 30. september 2024, såfremt de er produceret inden 31. december 2017 (DOT 5217). Dæk produceret efter 31. december 2017 skal være mærket med snefnug-symbol. Der er ingen regler om vinterdæk på trailer/campingvogn. Hvis vinterdækkenes hastighedgodkendelse er lavere end bilens oplyste tophastighed, gælder særlige regler. Mindste tilladte mønsterdybde er 1,6 mm (vinterdæk med under 4 mm kan betragtes som sommerdæk i visse områder). Pigdæk er ikke tilladt.

NORGE
PERSON-/VAREBIL
Loven siger, at et køretøj må ikke bruges uden, at det er sikret tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret, om nødvendigt ved brug af vinterdæk med eller uden pigge, snekæder eller lignende. I praksis er vinterdæk derfor lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim etc.). Mindste tilladte mønsterdybde er 3 mm i perioden fra 1. november til mandag efter 2. påskedag (i Nordnorge dog fra 15. oktober til 30. april). Alle dæk på køretøjet skal have samme egenskaber (være samme type). Pigdæk og snekæder må normalt ikke anvendes uden for ovennævnte periode med mindre vejret gør det nødvendigt.

FINLAND
M+S mærkede dæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige 1/12 – 28/2. Pigdæk er tilladt 1/11 – 31/3 eller mandag efter påske hvis det er senere.

SCHWEIZ
Vinterdæk er ikke lovpligtige, men vinterdæk med mindst 4 mm mønsterdybde kan være påkrævet ved kørsel i sne. Pigdæk er tilladt 1/11 – 30/4 med særlig mærkat i rude og reduceret hastighed. Pigdæk kan være forbudt på visse strækninger.

ØSTRIG
Vinterdæk er lovpligtige 1/11 – 15/4 i vintervejr*. Pigdæk er tilladt 1/10 – 31/5 med særlig mærkat i rude og reduceret hastighed på visse strækninger.

FRANKRIG
Vinterdæk er ikke lovpligtige, men kan være påbudt ved skiltning. Snekæder kan være påbudt ved skiltning. Pigdæk er tilladt fra lørdagen inden 11/11 til sidste søndag i marts. Maks. hastighed med pigdæk er 90 km/t.

ITALIEN
Vinterdæk og snekæder kan være påbudt i visse områder. Pigdæk er tilladt 15/11 – 15/3. I perioden 15/3 – 15/11 er det kun tilladt at køre med M+S mærkede dæk med hastighedkode ”R” eller højere som passer til bilens tophastighed.

HOLLAND
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk og snekæder er forbudt.

BELGIEN
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er tilladt 15/11 – 31/3 med særlig mærkat i rude. I perioden 1/4 – 30/10 er det kun tilladt at køre med vinterdæk med hastighedkode som passer til bilens tophastighed.

LUXEMBOURG
Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr*. Pigdæk er tilladt 1/12 – 31/3 med reduceret hastighed på visse strækninger.

POLEN
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er forbudt.

TJEKKIET
Vinterdæk er ikke lovpligtige, men kan være påbudt ved skiltning. Pigdæk er forbudt.

UNGARN
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er forbudt.

SLOVENIEN
Vinterdæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr* i perioden 15/11 – 15/3. Pigdæk er forbudt.

SPANIEN
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er tilladt ved kørsel i sne eller på is 15/11 – 31/3.

PORTUGAL
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er forbudt.

STORBRITANNIEN
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er tilladt ved kørsel i sne eller på is.

IRLAND
Vinterdæk er ikke lovpligtige.

ISLAND
Vinterdæk er lovpligtige 1/11 – 14/4 i vintervejr*.

*Slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim etc.

PreviousNext

Leder du efter en brugt bil?

Her finder du vores udvalgte af brugte biler til salg!

Denne hjemmeside bruger cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere